Har du brug for hjælp?

 

Ting til dit/din borgers hjem eller mad fra vores ”Fyld et køleskab”

send en mail til kmkm@esenet.dk eller (undtagelsesvis) ring/sms 26 98 68 79

 

Har du indbo/service mv., du vil forære vore udsatte/butikken?

Ring 70 22 66 99 mellem 10 og 17.

Vi henter og tømmer i hele Esbjerg Kommune.

(Kan du levere selv i Sædding Centret, vil det være en stor hjælp for vore frivillige)

De Hjemløses Venner åbner butik

De Hjemløses Venner åbner butik

Torsdag, den 2. februar 2017 slog De Hjemløses Venner i Esbjerg dørene op til egen genbrugsbutik.

Et længe næret ønske er nu gået i opfyldelse. Foreningen åbner butik i Sædding Centret

Efter en festlig og fornøjelig butiksåbning på Centertorvet i Sædddig Centret har vi nu taget vore nye lokaler i brug.

De Hjemløses Venner arbejder for socialt udsatte – herunder hjemløse – i Esbjerg Kommune. Vi samler genbrugsting – møbler, tøj, nips, potter og pander – primært for at give det videre til de udsatte, som måtte få en lejlighed uden at have midler til at gøre den til et hjem.

I vores genbrugsbutik, som ligger på butikstorvet, sælger – og modtager – vi genbrugsting. Vi sælger de ting, vi får til overs i vores primære arbejde og tjener på den måde til driften af vores lager.

Og da vi har rigtig mange velvillige donorer, kan du finde mange fine ting til genbrugspriser – noget af det endda helt nyt.

Butikken bliver betjent af en flok entusiastiske frivillige. De arbejder gratis for sagen, ligesom alle andre i foreningen. Vi har praktisk taget ingen udgifter til administration, og alle pengene bliver brugt i kommunen.

Alle er velkommen til at kigge forbi.

Mere info – hvis du har effekter du vil have os til at afhente til butikken kan vi kontaktes på tlf. 70226699

Plakat

Hjælp os
at hjælpe
de hjemløse

De Hjemløses Venner hjælper hjemløse og andre udsatte med at etablere et hjem, hvis de er så heldige at få en bolig.

Foreningen skaffer penge gennem medlemsskaber og via fonde, events, auktioner osv.